Nye regler vedrørende beskatning af firmabil

For virksomheder og brugere af firmabiler, er der nye regler vedrørende afgifter og beskatning af firmabil at forholde sig til. Som følge af en politisk aftale omkring grøn omstilling, blev der i februar 2021 vedtaget nye beskatningsregler for firmabiler. Læs mere her om hvilken betydning disse regler har for dig som firmabilsbruger.

Primo februar 2021 trådte det nye tiltag og de nye regler i kraft vedrørende beskatning af firmabil. Disse nye bilafgifter vil træde i kraft fra i år, og forventes at være gældende i en foreløbig femårig periode. Afgiftsændringen og beskatningen kommer som følge af at et ønske om at få flere miljøvenlige og ”grønne” biler på de danske veje. I denne henseende fokuseres der primært på at få bilejere, herunder virksomhedsejere med firmabiler i driften, til at skifte traditionelle benzin- og dieselbiler ud med elbiler og plug-in hybridbiler.

I dette indlæg vil vi give et kort overblik over de væsentligste regelændringer, og de omkostninger det vil få for brugere af firmabiler og beskatning af firmabil.

Registreringsafgiften beregnes ud fra bilens CO2-udledning

Bilens CO2-udledning vil danne det grundlæggende basis beregning af registreringsafgiften og dermed bilens nyvognsværdi, hvilket påvirker beskatningsgrundlaget. Højere registreringsafgift vil påvirke bilens nyvognsværdi. Dette element vil i sidste ende have betydning for beskatning af firmabiler. Baseret på CO2-udledningen inddeles bilerne i tre overordnede hovedkategorier: elbiler, plug-in-hybridbiler og traditionelle benzin- og dieselbiler.

Ændret beskatningsgrundlag indføres gradvist fra 1. juli 2021

Beskatningsgrundlaget skal fra 2025 beregnes som 22,5 % af bilens totale værdi, men indføres gradvist fra 1. juli 2021. Satsen for beskatning af fri bil på 25 % (under kr. 300.000,-) bliver reduceret med 0,5 procentpoint årligt fra 2021, og satsen på 20 % (over kr. 300.000,-) bliver forhøjet med 0,5 procentpoint årligt fra 2021, så der fra og med 2025 anvendes en samlet sats på 22,5 %. På sigt bliver der således ikke to intervaller ved beskatning af fri bil, men kun et enkelt, og det beregnes af hele bilens værdi.

Du skal være opmærksom på, at nedsættelsen til 24,5 % og forhøjelsen til 20,5 % vil få virkning allerede fra 1. juli 202.Dermed skal der foretages en omberegning af fri-bil grundlaget for et stort antal firmabiler i forbindelse med julilønnen.

Ejerafgift og miljøtillæg stiger over en fireårig periode

Ejerafgift vil stige gradvist fra 2022 til 2026, og miljøtillæg vil stige til 250 % fra 1. juli 2021, hvorefter det løbende vil stige yderligere indtil 2025. Miljøtillægget ligger i dag på 150 %, men i den kommende tid vil dette vægtes højere ved opgørelse af beskatningsgrundlaget. Miljøtillægget vil blive forhøjet til 250 % fra 1. juli 2021, og stiger herefter gradvist til 700 % fra og med 2025. Ændringen gælder også for allerede indregistrerede biler, som altså fra 1. juli 2021 skal have genberegnet det gældende beskatningsgrundlag.

Udligningsafgiften for dieselbiler øges fra 2021 med kr. 300,- i gennemsnit. Ejerafgiften forhøjes for alle biler med 3 % i 2022, 6,5 % i årene 2023-2025 og 10 % i 2026.

Sammenfattende betyder de to ændringer altså, at miljøtillægget vægtes mere i beskatningen af fri bil og anskaffelsesprisen vægtes mindre i beskatningen.

Beskatning af arbejdsgiverbetalte ladestandere på privatadresser frafalder

Beskatning af arbejdsgiverbetalte ladestandere på privatadressen frafalder pr. 1. juli 2021 og midlertidigt batterifradrag indføres. I dag skal værdien af en arbejdsgiverbetalt ladestander, der er opsat på en medarbejders bopæl i forbindelse med en fri bil, efter gældende praksis tillægges beregningsgrundlaget for firmabilen, og som følge heraf indgå i beskatningen af fri bil.

Ifølge de nye regler ophæves denne beskatning med virkning fra 1. juli 2021. Dermed fritages ladestanderen og installationen for beskatning.

Regel fra 2020 om skattefradrag på el- og plug-in-hybridbiler videreføres ikke i 2021.

Har du brug for skatterådgivning?

Hos Kreston SR står vi altid klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål vedrørende skat. Læs meget mere om skatterådgivning her.

Scroll to Top

Partner

Silkeborg / Kolind

Josefine
Revisorassistent
Gitte
Revisorassistent
Christina
Revisorassistent
Maiken
Bogholder
Jakob
Revisortrainee
Line
PA
Fatih
Revisortrainee
Henrik
Revisor, HD-R

Herning

Marie Louise Gøttsche
Marie Louise Gøttsche
Hygge- og velfærds medarbejder

Randers

Brande

Kontorassistent Dorte Plesner-Bloch Alminde
Dorthe Plesner-Bloch Alminde
Bogholder

Tilst

Jeanette
Revisorassistent
Frederik
Revisortrainee

Gedved

Fatih
Revisortrainee