Ny ferielov – Hvad skal jeg vide?

Den nye ferielov blev vedtaget af Folketinget d. 25. januar 2018, og trådte i kraft d. 1. september 2020. Ændringerne har dog betydning for optjening af ferie allerede fra 1. januar 2019. Med den nye ferielov undergik den hidtidige ferielovgivning en række markante ændringer.

For virksomheder med ansatte med ret til ferie med løn giver den nye ferielov en række regnskabsmæssige og administrative udfordringer. Timelønnede medarbejdere vil i mindre blive påvirket af ny ferielov.

Hvad betyder samtidighedsferie?

Den gamle ferielov afstedkom en anseelig tidsmæssig forskydning mellem optjeningsåret og ferieafholdelsesperioden. Dette forhold vil det nye punkt ”samtidighedsferie” i den nye ferielov tilstræbe at udligne.

Samtidighedsferie giver medarbejdere en større grad af frihed til at afholde ferie i takt med at den optjenes.

Jf. den nye ferielov optjenes ferie i perioden fra 1. september – 31. august (12 måneder). Den optjente ferie afholdes fra 1. september, og i et tidsinterval der går 16 måneder frem. Dette nye element er med til at skabe samtidighed mellem optjent og afviklet ferie.

Ændringen af ferieåret, der nu ligger i perioden 1. september til 31. august, er foretaget ud fra et kriterium om at ferie til afholdelse vil være optjent på de tidspunkter hvor danskerne i videst udstrækning holder ferie.

De ovenstående ændringer betyder at man vil starte ferieåret uden at have optjent ferie. Lønmodtagere vil optjene 25 betalte feriedage i løbet af et ferieår (2,08 dag pr. måned).

Et kritikpunkt i den tidligere ferielov, og som samtidighedsferie løser, er at f.eks. nye på arbejdsmarkedet ikke længere skal bruge et optjenings år på først at kunne afholde optjent ferie det efterfølgende ferie år.

Regnskabsaflæggelse for virksomheder

Op til indførelsen af den nye ferielov, har den regnskabsmæssige feriepengeforpligtelse for virksomheder været defineret ud fra to valgfrie metoder, den summariske og den konkrete metode.

Den nye ferielov eliminerer den summariske metode, og således vil det kun være muligt at anvende den konkrete metode. Via den konkrete metode tages der udgangspunkt i den enkelte medarbejders faktiske antal optjente feriedage inklusive restferiedage på balancetidspunktet ganget med den lønomkostning pr. dag som virksomheden belastes med under medarbejdernes afholdelse af ferie.

Som udgangspunkt indregnes feriepengeforpligtelsen fra den oprindelige overgangsordning som en langfristet gældsforpligtelse, når virksomheden har til hensigt at beholde feriemidlerne. Imidlertid skal den del af forpligtelsen, som forventes indbetalt inden for et år efter balancedagen, indregnes som en kortfristet gældsforpligtelse.

Hvordan påvirker den nye ferielov min virksomheds regnskab?

En virksomheds resultatopgørelse påvirkes på samme måde under den nye ferielov, som det har været tilfældet hidtil. Feriepengeforpligtelsen vil altså fortsat løbende blive omkostningsført.

På balancen vil man løbende opgøre den samlede forpligtelse – det vil sige, at man optjener ferie, samtidig med at man afholder ferie. Indbetaling af feriemidler til feriefonden vil blot være en indbetaling, og man minimerer dermed forpligtelserne i balancen. Hvis man vælger at beholde pengene i virksomheden og dermed har en forpligtelse, vil det være en langfristet gældsforpligtelse i balancen, der i årsregnskabet skal opføres under posten “Anden gæld”. Dog skal den del af forpligtelsen, der forventes betalt inden for det kommende år efter balancedagen, præsenteres som kortfristet gæld efter de almindelige regler i årsregnskabsloven for opdeling af gæld i kort- og langfristet gæld.

Har du brug for hjælp til dit regnskab? Læs mere og få hjælp til regnskab her.

Scroll til toppen

Partner

Silkeborg / Kolind

Herning

Emilie Brun Søndergaard
Revisorelev

Randers